Tirsdags Tanken

Afmagt

Afmagt … en følelse jeg ofte har mærket på egen krop. Følelsen af at jeg intet kan stille op. Armene hænger ned langs siden, og de virker til at veje 25 kg – hver!

Når jeg skriver disse ord, tænker jeg, at der må være en dybere mening med afmagt. At jeg har skullet igennem perioder af mit liv, hvor tingene går i stå: Krop og sjæl er så tyngede, at ord som magtesløshed og håbløshed snarere er de rette ord for denne smerte.

Og det er ikke en smerte, som jeg sammenligner med fx et brækket ben, men snarere en form for resignation eller opgivelse, der er så enorm, at jeg står stille.

Min vej ud af denne mentale lammelse startede med en erkendelse af, at jeg er så lille i den store sammenhæng. Nogen eller noget i universet må kunne hjælpe mig. Da mine batterier var løbet tør, var bøn og healing min vej til at ændre på tingenes tilstand og afværge en uhensigtsmæssig udvikling.

Af hjertet tak til dem, der vedholdende hjalp mig, da det gjaldt.

Sig endelig til hvis du tror, at jeg kan hjælpe dig !